15.1.07

Jobkartelaftaler er symptom på værre ting

IBM og Skatteministeriet er blandt dem, der bebrejdes for at forhindre deres medarbejdere i at få på visse arbejdspladser. IBM indgik en hemmelig jobkartelaftale med A.P. Møller-Mærsk Gruppen efter opkøbet af Mærsk Data, og ifølge den aftale kan de "opkøbte" ikke vende tilbage til rederigruppen en vis periode. Skatteministeriet har bundet CSC, KMD og IBM, så de ikke kan plukke medarbejdere fra ministeriet.

Alt bunder, som jeg ser det, i den store mangel på it-folk herhjemme. Og det er, hvad jeg fortæller om i dagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Overskriften er "Letkøbt forargelse over slaveri". Det vil føre for vidt at skulle beskrive det hele her, men har du kommentarer til klummen, så tryk på Comments og skriv løs.

Tilføjelse kl. 16.50: Jeg var lige lovlig hurtig, da jeg afsluttede min klumme, og det kom til at gå ud over Prosa. De to sidste afsnit lyder således:

Humor er der dog også i denne sag, når Prosa overfor mig sammenligner aftalerne med "slaveri". Der står jo 6.200 andre job åbne for "slaverne", hvis de vil væk. Dygtige og mindre dygtige IT-medarbejdere har i forvejen i årtier været ekstremt forkælede, også sammenholdt med andre vigtige faggrupper.

Det er da også humor, når en fagforening kan få sig selv til at tale om folks frie vilje, når foreningen selv knægter den via eksklusivaftaler.


Prosa har gjort mig opmærksom på, at den ikke hører til blandt de fagforeninger, der indgår eksklusivaftaler. Jeg undskylder fejlen.

I øvrigt har en sag ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol med fokus på en dansk lønmodtager resulteret i en dom (11.1.06), der fastslår at eksklusivaftaler strider mod forsamlings- og foreningsfriheden i EU.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Dorte Toft og Finn Mortensen

Hvad er det dog for en gang ævl Berlingske Tidende skal lægge ryg til, når blot det er i en såkaldt kommentar form.
Berlingske Tidende kan som institution ikke gøre for, at elendigt undersøgt journalistik spredes som viden og lidt alarmklokker hos en, der ikke ved, hvad hun taler om.
Det kan Berlingskes redaktører derimod. Men det gider man åbenbart ikke.
Nogle timer efter, at Dorte Toft har fået trykt sine latterligt udokumenterede skriverier, retter hun dem på sin blog.
Elementet med, at det frie markeds store selskaber laver hemmelige aftaler uden de vigtige ansattes vide af bare "afmagt" berøres ikke.
Det er jo helt naturligt og må indtil videre bifaldes af såvel Dorte Toft, Finn Mortensen og Berlingske Tidende, men hvor blev markedskræfterne af.
Hvad med om Dorte Toft fortsætter med sin latterlige blog og ikke lod Berlingske Tidende være et letkøbt offer for dårlig journalistik med snorksovende redaktører.

Mvh.

Jens A. Pedersen

Dorte Toft sagde ...

@ "Jens A. Pedersen".
Desværre er der jo på print - i selve avisen - ikke mulighed for at korrigere før dagen efter. Som du kan se, er det sket i dagens Berlingske. Der oplyses nu, at Prosa aldrig har indgået eksklusivaftaler.

Nu er der heldigvis også sat en stopper for den type aftaler. Det vedtog Folketinget i foråret. Ifølge LO's ugebrev A4 var omkring 220.000 lønmodtagere på det tidspunkt omfattet af eksklusivaftaler.
Så mangler vi blot, at der sættes stop for de hemmelige jobkartelaftaler. Hvor mange personer de omfatter, ved jeg ikke.

Har du i øvrigt et forslag til, hvorledes vi kan få afhjulpet mangelen på it-folk?
Dorte Toft

Dorte Toft sagde ...

@ Jens A. Petersen.
Jeg går ud fra, at du har set dagens dom i Landsretten i kartelsagen, eller?