25.7.07

SuccessFactors - en lottokupon?

Danskeren Lars Dalgaard og hans californiske it-selskab SuccessFactors, der i juni scorede Lego som kunde, har badet i positiv omtale de seneste år. Tonen skiftede imidlertid, da selskabet i fredags bebudede sin entre på børsen.

Målet er at hente 125 millioner dollar, altså knap 700 millioner kroner, men planerne har fået analytikere af forretningssoftware til at holde inde med roserne. Der udtrykkes nu overraskelse over, hvor store tab firmaet kører med, over kritiske revisorpåtegninger, over væksttal og over fremtidsmuligheder.

Til gengæld jubler tidsskriftet Forbes i juli-nummeret over Lars Dalgaard og hans kendte motto med, at der ikke bør være plads til dumme svin, brokhoveder og klynkere i virksomheder. Ud med ”a**holes” og ”jerks”, lyder budskabet, som også har fænget flere danske medier på det seneste.

Det hjælper også på omtalen, at det californiske firma har haft den store pengepung frem for på brugerkonferencen i maj at få den berømte erhvervsmand Jack Welch som taler og som Lars Dalgaards meddebattør. ”Strategic HR (Human Resource, red.): Jack Pioneed It. Lars Advanced It”, lød slogan'et fra firmaets side, og der var tilmed transmission på CNBC af dele af snakken.

Firmaets virke nærmest drukner i Dalgaard’s veludviklede sans for at skabe overskrifter og begejstring. SuccessFactors, som han købte i 2001, står imidlertid bag en webbaseret tjeneste, der skulle gøre det mere enkelt for chefer og deres medarbejdere få dokumenteret deres indbyrdes forventninger samt dokumenteret præstationer og talenter. De klare linier leder angiveligt til en kraftigt stigning i effektiviteten.

Firmaet føres på børsen af de store investeringsbanker Morgan Stanley og Goldman, Sachs & Co. Forventningerne er ophedede, hvilket flere steder tilskrives, at der er hele otte år siden at den seneste succes inden for webbaseret forretningssoftware, salesforce.com gik på børsen. Men bredt kendte kundenavnene tæller også. I USA, hvor langt den største del af 1.300 kunder befinder sig, ses navne som Hilton, Nasdaq og American Airlines. Ifølge firmaet bruges softwaren af to millioner mennesker.

Af børsprospektet fremgår imidlertid, at selskabet, trods det, at det ikke er purungt, brænder store penge af. SuccessFactors havde et minus på omkring 180 millioner kroner på bundlinien i 2006, hvor omsætningen stort set lå på samme beløb, men udgifterne til salg og marketing æder næsten hele omsætningen!!!!

Udsigten for 2007 lyder på minus 275 millioner, men med en fordobling af omsætningen i forhold til 2006. Tallene nævnes i bloggen humancapitalist.com ført af rådgiveren Jason Cartello – en tidligere analytiker hos Yankee Group med speciale i software til personaleområdet – HR.

Cartello undrer sig over de meget store udgifter til salg og marketing, over meget store udviklingsomkostninger i 2006, og over, at SuccessFactors kun har et datacenter i USA, men to i Europa, hvor kun tre procent af kunderne er. Han nævner også, at der er stærke konkurrenter med nogenlunde samme speciale, og skriver at det er for tidligt at afskrive de gamle giganter som SAP og Oracle (inklusive opkøbte Peoplesoft) på dette område. Begge har ”klassiske” personalesystemer.

Joshua Greenbaum, der hører til blandt de mest kendte analytikere inden for forretningssoftware, undrer sig i sin blog Enterprise Antimatter, over, at lige netop et firma, der fører sig frem som hjælper til ledelse af folk, åbenbart har haft finansfolk, der har resulteret i påtegninger fra revisionen. Han påpeger også, at den imponerende vækst i antallet af kunder slet ikke modsvares i tilsvarende vækst af brugere.

Men Lars Dalgaard, der har en mastergrad fra Stanford i ryggen, og som tidligere har arbejdet for blandt andet Unilever, ISS og Novartis, har store ambitioner, netop med fokus på små og mellemstore virksomheder. HR-analytikeren Bill Kutik skriver således på Human Resource Executive Online, at Dalgaard på brugerkonferencen lovede disse et komplet HR-system.

Kutik slutter sin ret så skeptiske artikel således: ”Og hold et nøje øje på Dalgaard og SuccessFactors, efterhånden som de vokser eller eksploderer”.

Overskriften var "Is SuccessFactors really a Success".

Hvad tror du? Umiddelbart virker det på mig som noget, der giver minder om dotcom-alderen, altså tæt på en lottokupon.

Lars Dalgaard fortalte dagbladet Børsen i foråret 2006, at han kort forinden på blot to måneder havde rejst 275 millioner kroner i risikovillig kapital. Men allerede nu søges altså en børsnotering, der skal give 700 millioner kroner. Så kort en tålmodighed fra ventureselskaberne side er da bemærkelsesværdig.

Analytikeren Josh Greebaum påpeger også, at det faktisk kun er to af de i alt otte moduler, som selskabet udbyder, der sælger godt. Er det nok til at opretholde videreudvikling af alle? Og nu skal der tilmed investeres i udvikling et komplet netbaseret HR-system til små og mellemstore virksomheder, som Microsoft har i kikkerten med sine Dynamics systemer. Både Oracle og SAP presser jo også voldsomt på for også at få deres ind i "midmarket", hvor væksten er, og før eller siden har de jo alle også webbaserede HR-systemer som led i deres samlede udbud.

Tidligere gik virksomheder ofte efter "best of breed" - det bedste inden for hver klasse, være det sig økonomisystem, personalesystem eller produktionssystem. Dernæst kom vel et tiår, hvor tendensen gik på samlede pakker fra én leverandør, også selv om visse af deres moduler måske ikke var verdens bedste. Men det var enklere på den måde.

Så som salesforce.com, der bød på et netbaseret system med en bemærkelsesværdig brugervenlighed - altså noget, som sælgerne virkelig trivedes ved. Der er også et par netbaserede økonomisystemer, der er på vej frem. Og nu måske et personalesystem fra en helt tredje leverandør, SuccessFactors. Jeg ser mange positive ting ved netbaserede systemer, men også ved fuld integration på tværs af "siloer".

Det her blev alt for langt, men hele den indledende del var såmænd også skrevet til Berlingske Business på mandag. Jeg troede mig på sikker grund, da ingen danske aviser selv i går havde omtalt børsnoteringen, men så var det at Josh Greenbaum publicerede sit blogindlæg, og han er i forvejen Børsen-journalisten Johan Christensens mest citerede analytiker, når det gælder forretningssoftware:-)

Derfor denne hybrid mellem en artikel og et blogindlæg. I mit baghovede kan jeg frygte, at jeg er ude med janteloven. Jeg kan se dotcom-agtige spøgelser, hvor ingen er. Men min "gut feeling" siger mig altså, at analytikernes tvivl meget vel kan være på sin plads.

3 kommentarer:

Frans Meyer sagde ...

Jeg deler din skepsis.

Og - at x antal store virksomheder har købt et produkt, er ikke i sig selv et kvalitets stempel.
Det er basalt blot udtryk for en lemming effekt.

Anonym sagde ...

Skrot lotto og spil på Successfactors i stedet !

Som bekendt er chancen for at vinde på en lottokupon stort set lig med nul. Sandsynligheden for, at Dalgaards Successfactors vinder en stor bid af markedet for HR software er derimod stor. HR er jo er et ’space’ hvor der endnu ikke er en udråbt vinder og Successfactors er klart en af de mulige vindere.

Efter filing af S1 har der, som du påpeger været nogle kritiske kommentarer fra visse analytikere. Du peger på bl.a. på Jason Corsello, humancapitalist.com. Den selv samme Jason Corsello, som i øvrigt i juni under overskriften ”Why Successfactors is the Hottest Vendor in Enterprise Software” i begejstrede vendinger fortalte, hvorfor han mener, at Successfactors er en vinder. Som bekendt er Successfactors og investeringsbankerne i ’closed season’, hvorfor de naturligvis ikke kommenterer på noget som helst. Men Morgan Stanley, Goldman Sachs og JP Morgan plejer ikke at være i markedet for lottokuponer. I parentes bemærkes, at de alle tre er med i samme deal, hvilket er højst usædvanligt og stærkt gået af Dalgaard og team!

Jeg vil ikke påstå, at jeg har inside information, men når man læser S1 form vil man hurtigt observere 2006 ’deferred revenue’ på knap 57m USD. Det betyder, at en meget stor del af det Successfactors salgsmaskine har solgt endnu ikke kan indtægtsføres under US GAAP, men jeg ville da tro, at SaaS business-modellen betyder, at en god del af pengene er kommet i kassen. Som investor er ’cash’ som bekendt ’king’. Altså har de råd til at ”investere” i markedsføring. Det eneste det ’store underskud’ udtrykker er, at Dalgaard og hans ventureinvestorer har ambitioner, der kan få en gennemsnitlig dansk iværksætter eller ventureinvestor til at blegne.

Personligt kender jeg ikke mange danske iværksættere, der har præsteret hvad Dalgaard har allerede opnået. Nu skal han bare vise, at han kan gå hele vejen. Når man kender Dalgaard og ved hvad han står for, er man ikke i tvivl om, at han vil levere varen. Dalgaard ER en vinder, og inden længe bliver han også en helt. Og dem kan vi godt bruge nogle flere af i Jantelovsland.

Go Dalgaard !!!

/fussing@sunstonecapital.com

Dorte Toft sagde ...

Jeg har nu fået et par afklapsninger fra ventureside på dette indlæg.

Først ude var Morten Lund (tidlig Skype-investor), der på sin egen blog, mortenlund.wordpress.com, skældte de danske medier ud for at have været for negative (jeg var ikke navngivet, men tror, at Morten Lund regner bloggeren Toft med til media). Og dernæst er det så Jimmy Fussing, der er en topprofil i ventureselskabet Sunstone Capital.

Jeg stiller jo selv spørgsmålet, om jeg måske bare er ude med Janteloven, i slutningen af mit blogindlæg, men må tilføje, at det altså gælder "gut feeling".

At to dygtige venturemennesker vurderer situationen helt anderledes tegner rigtig godt for Lars Dalgaard. De skulle meget gerne have en bedre intuition end mig, og hvis/når de investerer, så indgår resultatet jo i deres "karakterbog".

Selvfølgelig ville det være alle tiders om børsnoteringen bliver en succes. Også fordi netop der netop på HR-området er behov for langt bedre metoder/evalueringer end lamme årlige chef/medarbejdersamtaler med videre.

Jeg har ikke selv dækket SuccessFactors, men noteret mig meget, meget positiv presse. Ude som hjemme. Hvad der gør mig nervøs er imidlertid de store armbevægelser. Jeg har set noget, der ligner, tidligere, og det har typisk ledt til at det lovende firma, aldrig fik levet op til løfterne, men gik rabundus forinden.

Jeg ville jo så også gerne fra Jimmy Fussing og Morten Lund have et svar på, om det er logisk, at et firma, der for ikke ret mange år siden scorer 275 millioner kroner "på et par måneder", så allerede vil på børsen.

Endelig synes jeg, at Lars Dalgaard nok er lige lovlig langt ude med sin "no jerks" "no assholes" i interviews. Enhver der i et firma kritiserer en anden for ikke at levere, er en skidt person og hører ikke til i firmaet, fortæller Dalgaard. Først når der er enighed om, at den pågældende er en elendig "performer", kan det siges, uden at det udløser en fyreseddel.

Den slags er ren bullshit. Hvordan opnås enigheden? Dalgaard vil nok først have målinger med mere på plads (ja, hans software måler jo på performance), inden det er legalt at påpege et problem.

Jeg har har set chefer ansætte utallige blålys (ind imellem de gode ansættelser:-)), fordi der er opstået god kemi eller forblændelse under ansættelsessamtalen. I forvejen hader chefer at erkende en fejlansættelse, og der er er ofte ekstrem tålmodighed over for blålyset, nærmest indtil det bliver pinligt. Til gengæl skal alle andre medarbejdere altså belastes med at redde røv helt fra start og vente på, at software og chef omsider bliver enige om, at det var en fejlansættelse.

Og ja. Jeg har selv i min tid som chef været ansvarlig for at ansætte et blålys af format, men her gik det dog hurtigere op for mig end for den pågældendes kolleger. Men de fandt ud af det.

Ville jeg havde fyret én for hurtigt at påtale det. Aldrig.