Den engelsksprogede udgave Wikipedia, som jeg er storforbruger af, har sine udfordringer. Senest er det en af de flittige bidragsydere til encyklopædien, der er afsløret som en anden Anna Castberg - Arken-museumsdirektøren, der smykkede sig med falske akademiske bedrifter.
En ung 24-årig gut, der for længst er droppet ud af undervisningssystemet, skrev under pseudonym (anonymitet er o.k. hos Wikipedia), men forklarede i sin profil, at han er professor i teologi. Hans mange bidrag til Wikipedia, der foreløbig rummer 1,7 millioner emner, samt hans akademiske baggrund har været medvirkende til, at han er steget op i Wikipedia-hierarkiet og er blevet en slags mægler. Sådanne har magten til at afgøre om en given rettelse skal fjernes, eller om en bidragsyder helt skal blokeres fra at skrive.
Stifteren af Wikipedia Jimmy Wales udtaler til en artikel, skrevet af Associated Press, at der nu ændres på reglerne. Anonymitet er stadig tilladt, men de, der udgiver sig som nogen med professionel viden inden for et emne, skal dokumentere dette.
Wikipedia er jo skabt af "folket" - af alle, der vil bidrage til encyklopædien, og man ser værket fremhævet, når der tales om kollektiv intelligens. Men som i ovenstående tilfælde udfordres Wikipedia af individer, der snyder, fordrejer og mistænkeliggør. Et af de værste tilfælde var, da en navngivet journalist blev nævnt som værende blandt de mistænkte for medvirken til Kennedy-mordene.
Wikipedia har i øvrigt sat følelser i brand. Således høres ikke så sjældent, om lærere, der forbyder deres elever at bruge Wikipedia-indlæg som reference.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
It is incredibly sad, that it has come to this. I don't think there is any way around appointing a number of editors, to whom you must reveal your identity. For the sake of impartiality and openness, no formal qualifications should be required for any contributor, but indication of sources should be compulsory.
Clement Harbinger Bane (Penname)
Jeg har også meget blandede erfaringer med Wikipedia. Man kan IKKE altid stole på oplysninger, der gives. Konspirations-tosser har flere steder infiltreret siden med deres nonsens. På den engelske udgave læste jeg i går som en kendsgerning, at udenrigsminister P. Munch skulle være mødtes med Heinrich Himmler i Rostock forud for den 9. april 1940 - det er den velkendte og for længst dementerede "Rostock-myte", der er i spil. Artiklen fastslog ganske vist, at der næppe var blevet aftalt noget "improper" ved den lejlighed. Men kendsgerningerne er, at der intet bevis findes for et sådant møde med noge som helst dagsorden overhovedet.
René Rasmussen, cand.mag. i historie
Jeg er for anden gang blevet smidt ud fra Wikipedia af selvbestaltede New Yorker Editors med jødisk baggrund, som vogter nidkært over David Irving Artiklen. Så bruger de også mod mig at jeg næsten kun har rettet denne artikel, men det skyldes at dette var den første artikel jeg stiftede bekendsskab med, og jeg besluttede at gå ind og forsvare David Irvings ære, mens han selv sad i fængsel.
Det er tydeligt med den artikel, at hans ære beklikkes og han forsøges svinet til. Der manipuleres i indledningen (som jo er meget vigtig) og han kaldes konsekvent IKKE historiker, men hans modstander, Fru Lipstadt kaldes historiker. Dernæst kaldes han konsekvent 'Holocaust Denier' ikke en term som accepteres blandt oplyste europæere, har jeg også forsøgt at forklare disse forudindtagede New Yorkere. Han er historiker, og alle facts er vigtige naturligvis for en historiker, så selvklart nægter han ikke at mange jøder blev dræbt, men han sætter spørgsmålstegn ved de 6 miillioner. Han mener personligt 2,7 millioner. Så længe man ikke sluger 6 millioner tallet råt, så er man iflg. de som prøver at skærme kritisk analyse af dette kapitel af historien, en 'Holocaust Denier' bemærk med stort H, endskønt endnu flere russere døde både i 30'ernes hungersnød og jo også under Anden Verdenskrig, ligesom flere millioner polakker også døde.
Hej
Ja, emnet er i hvert fald interessant! Men hvormeget udfordres konceptet egentlig af en snydepels ?
Der var for nylig en historie om nogle, der havde kigget på hvordan forholdet er mellem wikipedia og nogle store betalings-leksika.
Det korte af det lange var vist at de fandt flere fejl i wikipedia end i betalingsleksikaene. Men vist ikke helt vildt mange flere.
(frit efter en iøvrigt hullet hukommelse)
Desuden findes der vel ikke så mange "helt perfekte" sociale systemer - eller gør der ? Er der ikke blot risici og begrænsninger ved ethvert socialt system som Wikipedia naturligvis heller ikke kan undgå?
@anonym #2. Jeg synes, at du burde været stået frem med navn her, blandt andet på grund tonen du skriver i. Jeg har ikke en jordisk chance for at vurdere om de beskyldninger, du fyrer af mod Wikipedia-editors er rigtig.
Desuden går du lige lovligt langt i dine bestræbelser for at flytte debatten væk fra emnet Wikipedia og over på en sag, som tilsyneladende ligger dig meget på sinde. Jeg vil foreslå dig at oprette din egen blog til din kamp.
@Bjarne Balle.
Jo, der blev testet over mod Encyclopedia Britannica, og testen (bragt i magasinet Nature) vedrørte i alt 42 emner inden for videnskab. Wikipedia klarede sig rigtig godt, men der var dog lidt flere fejl i Wikipedia end i det britiske mammutværk. Fejl var der dog begge steder:-)
Og jo. Det perfekte sociale system findes ikke. Vi er jo ikke perfekte mennesker:-)
og Wikipedia klarede sig rigtig godt
Tak, Dorte Toft ! Du har en meget bedre hukommelse end jeg.
Så snydetampen udfordrer vel ikke konceptet for alvor...eller ?
Hilsen Bjarne
www.videnbasen.dk
Dorte Tofte-pige, det kunne ikke lade sig gøre; når man ikke har en Goggle konto, så bliver alle kommentarer kaldt 'anonymous said'.
Jeg sagde udtrykkelig at Irving artiklen stort set er min eneste erfaring med at edit'te Wikipedia. Det har da lært mig at man skal lige tage fremstillingen af især kontroversielle emner med et gran salt.
Det klarer du let som en plet. Bare skriv dig navn ind som en kommentar. Det er jo faktisk som med et brev, at man kan vælge at underskrive sig.
Jeg har netop slettet en kommentar, der så ud til at være skrevet af den person, som jeg forgæves har anmodet om at stå frem med navn.
Indlægget havde igen stort set fokus på den sag, den anonyme kæmper. Der blev igen fremsat beskyldninger, og der blev igen brugt meget plads på et emne, som dette blogindlæg ikke handler om.
Skulle nogen ønske at se det slettede indlæg, så send mig en mail, og jeg vil sende teksten.
Det er i øvrigt kun det andet indlæg, jeg har slettet i bloggens historie. Det første var en reklame for et firma. Jeg vil igen opfordre den anonyme til at oprette sin egen blog som skuepladsen for engagementet i sagen om David Irving.
Hvad ere det for nohgle beskyldninger? Og hvor er ytringsfriheden henne? Det er måske kun dig der har ytringsfrihed? Mit indlæg var meghet væsentligt, og det er utåleligt at du på den måde sletter og begrænser folks ytringsfrihed. Det kan virkelig ikke nytte, hvis du tror du bstemmer hvilke kommentarer der kommer til din blog. Folk kan sagtens tåle at læse mine indlæg, men vi bliver alle fattigere af at der subjektivt slettes. Lad folk selv dømme hvad de synes om det. Denne tråd går alligevel snart i sin mor igen , dvs. ind i glemslen, så om der er 9, 10 eller 11 kommentarer til den, jeg kan virkelig ikke se forskellen.
En blog er forfatterens eget rum, og det er op til forfatteren at bestemme, hvilke kommentarer der er plads til. Til gengæld kan du oprette dit eget rum, hvis du er utilfreds.
Ytringsfriheden er derfor på ingen måde truet (da slet ikke, hvis man forsøger at tale om noget helt andet).
Læg i øvrigt mærke til, at indlægget er skrevet under mit navn, selvom jeg ikke har en Google-konto
[ontopic]:
Selvfølgelig er der masser af snyd på wikipedia, men jeg er egentlig mest overrasket over, at problemerne ikke er værre.
Men uanset hvad: Wikipedia og Google stiller store krav til, at børn og unge lærer kildekritik, som en af de helt centrale digitale evner.
Send en kommentar