15.3.07

Signalement af en Bizzenlæser

Er læseren af Bizzen typisk en mand på 25-35 år og beskæftiget med it, eller er billedet mere mangfoldigt (yep, tror jeg). Den store undersøgelse af, hvem der egentlig læser blogs går ind i en slutspurt, så derfor lige en hånd til både de frivillige, der står bag undersøgelsen, og til mig selv, så jeg får en bedre fornemmelse af, hvem jeg skriver til.

450 blog-ejere har foreløbig fået i alt 5.500 besvarelser, og der er plads til flere:-)

Hvis du ikke allerede har svaret vedrørende Bizzen, så brug gerne et par minutter på at krydse af, hvem du er, hvilke blogs du læser, og om du selv er blogger. Du kan også komme med både ris og ros, hvis det trænger sig på.Klik her for at gå til spørgeskema. Undersøgelsen slutter på mandag kl. 18.

Bizzen-resultaterne får jeg den 2. april, hvor gruppen bag Blogtjek07 samtidig fortæller om den typiske bloglæser. Jeg fortæller nærmere om begge dele her på bloggen.

Vejen til Bizzen er i øvrigt mangfoldig. Mange kommer via søgninger, og hvilke! Her et par eksempler på nogle af de mere særprægede søgninger, der er endt hos mig.
* Hvad koster det i bøde for at tisse offentligt
* Sexede spil for unge
* Træk lige vejret en enkelt gang
* Hvor mange procent husker man

PS: I øvrigt runder Bizzen sit første år i morgen, og det er foreløbig blevet til 335 indlæg fra min side. Antallet af kommentarer har jeg desværre ikke statistik for.

Ingen kommentarer: