14.11.06

Firefox 2.0 bedre end IE7 mod phishing

Microsoft har i sin netop lancerede browser Internet Explorer 7 indbygget en beskyttelse mod phishing, men Mozilla Firefox2.0 gør det bedre. Det er resultatet af en test foretaget af en tredjepart, fortæller Washington Post-bloggeren Brian Krebs her.



PS: Phishing går typisk på at via en e-mail lokkes du på et websted, hvor du afkræves brugernavn og pinkode. Phishing rettes typisk mod bankkunder. Mailens afsender vil se ud til at være "din" bank (men afsenderadressen snyder), der måske fortæller, at grundet et nyt sikkerhedssystem skal du lige bekræfte dine oplysninger, ellers lukkes for din konto. Trykker du på lænken i mailen, føres du videre til et websted, der også ligner bankens, og her afkræves du brugernavn og pinkode. De første phishingforsøg på dansk er set herhjemme.

PPS: Hvis du ligesom jeg p.t. får masser af mails, der indledes med engelsksproget poesi, så er de vist p.t. uskyldige. Jeg har dog læst, at årsagen til at de for tiden sendes ud en masse er, at kriminelle bagmænd er ved at "træne" spamfiltre til at se bort fra poesi'en - den er jo uskyldig. Men pludselig en dag, så ryger der ondartet kode med ud i en sådan poesi-mail.

Ingen kommentarer: